Bestilte et dobbeltværelse - 4 overnatninger - med morgenmad og betalte ekstra for adgang til terrasse med 2 stole. Ankomst 3/7 og afrejse 7/7. For dette ophold blev betalt 3.696,40 kr.
Ved ankomsten blev vi gjort opmærksom på, at der kun var bestilt til 1 gæst!
Dette var en fejl fra vores side, hvilket selvfølgelig gjorde, at der skulle betales for yderligere 1 gæst.
Ved ankomsten blev vi opkrævet yderligere 1.851 kr, hvilket betød, at vi ialt skulle betale ialt 5.547kr for 4 overnatninger; hvilket svarer til 1.386 kr pr nat.
Hvis jeg i dag skulle booke et tilsvarende værelse for 4 nætter for 2 personer, skulle jeg betale godt 4.300 kr.
Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at vi blev opkrævet godt 1.200 ekstra i forhold til normal pris for tilsvarende værelse, hvilket jeg gjorde receptionisten opmærksom på dagen efter ankomsten.
Iflg hende var der dog ikke mulighed for nedslag i prisen!
Hotellet fremstår slidt og mangler i den grad opfriskning.
Saunaen havde temperatur omkring “gåsehud” og dampbadet en anelse varmere men uden damp. Poolen havde en god temperatur. Spa virkede fint.
Badeværelset var slidt. For et hotel med adgang til poolområde, er det usædvanligt, at der skulle betales for ekstra håndklæder. Håndklæderne var tynde frotté.
Der er ikke tilladt at indtage egne mad- og drikkevarer på hotellet. Men tydeligt at forbudden frugt smager bedst!
Morgenmadens udvalg var ok men absolut i discount kvalitet. De blødkogte æg var rigtig gode. Vi så en ulv ved hotellet.